Menorca har et behageligt middelhavsklima med varme og relativt tørre somre, mens det er mildt og noget mere regnfuldt om vinteren.
Foråret melder sig for alvor i løbet af april, hvor temperaturerne bliver rigtig behagelige. Allerede i maj måned er vejret meget lig en typisk dansk sommer. En godt tidspunkt at besøgre øen, hvis ferien ikke kun står på sol og strand.
Sommeren byder på middeltemperaturer på 25-30 grader. En næsten konstant let brise gør selv de varmeste dage behagelige.
Det varme og solrige vejr fortsætter ind i sensommeren. I september er der gode chancer for strandvejr, mens oktober er noget mere usikker.
Badevandet kommer over 20 grader i juni, og holder sig derover til langt ind i oktober.